Kransekage og andre kreationer

 2 kommentarer

Forleden fik vi endnu engang lov til at se den fantastiske Mette Blomsterberg trylle med desserter og  andre lækkerier i ”Det Søde Liv”DR.

Hvis I endnu ikke har haft muligheden for at prøve nogle af Mettes sukkerfyldte og fantastisk dejlige kreationer på Café Glyptoteket, er kunst og kultur den perfekte undskyldning for at gå om bord i de lækre kager.

I mandagens afsnit viste og forklarede Mette Blomsterberg på ægte konditormaner hvordan man laver flødekarameller og kransekager helt fra bunden, og ikke mindst hvordan man kan lave nogle delikate æblebomber dekoreret med et par imponerende karamel blomster. Det kan da kun give et smil på læberne når man ser søde sager der ser ud, og sikkert smager, helt fantastisk.

Den glade konditor kom også med gode råd om hvad man kan anskaffe sig af basisudstyr hvis man har mod på at træde ind i den søde verden og selv gå i krig med disse fantastiske opskrifter, og det er jo noget vi synes om.

Vi har selvfølgelig, i samarbejde med H.W. Larsen, sørget for at alle jer som følger med her på Skarp På Mad, kan få fingrene i en sådan Sød Startpakke til en god pris.

Så er det kun fantasien, og måske talentet, der sætter grænsen for hvad man kan lave af lækkerier til dem man holder af.

God påske til jer allesammen.

Bliv medlem og få fordele og rabatter
Emner Seneste Flest læser