Klassisk fransk håndværk
Et af vores mål med bloggen var, udover at skabe et mødested for alle som interesserer sig for gastronomi, at diskutere udstyr. I den anledning vil vi meget gerne starte med en klassiker, det lækre franske mærke, Le Creuset.
Le Creuset har lavet deres emaljeret støbejerns køkkenudstyr siden 1925, med en kvalitet som overgår de fleste andre på markedet. De siger selv, at god mad kræver gode ingredienser og det samme gælder for udstyret.
Støbejerns gryden, eller ”french Oven” som den også bliver kaldt holder virkeligt længe, derfor får man også livstids garanti på deres støbejerns produkter. Som eksempel kan det nævnes at en af os her hos Skarp På Mad stadig bruger Le Creuset gryder som blev lavet i 1976. Dét er kvalitet som kan mærkes. Gryden er dog kun en af mange produkter fra Le Creuset, og man kan se den, og alle de andre her.
Et praktisk eksempel på hvor Le Creuset adskiller sig fra mange andre produkter, er at man kan smide den i ovnen. Det kan lette ens madlavning (og opvask) og er faktisk en ret fed funktion. Hvis du skal brune en mørbrad f.eks. kan du tage samme gryde og smide den direkte i ovnen, og braissere den. Man kan også prøve kræfter med en utraditionel måde at bage på, og bruge sin støbejerns gryde eller fad til at lave lækkert sprødt brød.
At satse på kvalitet når det gælder madlavning, er noget som skaber værdi for en selv. Ikke at man skal løbe hen til den nærmeste Michelin restaurant, men mere at man ser madlavning som noget der ikke bare skal overståes med discount ingredienser og frysetørret færdigretter. Hvorfor ikke skabe resultater i køkkenet man kan være lidt stolt af, og få lidt madglæde ind i sin hverdag?
Er der nogen, der har gode eller dårlige erfaringer med gryder generelt?


De små glæder i køkkenet « Skarp på mad
10.08.2010
[...] vi har nævnt masser af gange, holder kvalitets redskaber bare længere, nogle endog meget længere. Af samme grund er det af og til svært, at lade være med at smile når man tænker på hvor [...]
Skriv en kommentar: