Månedens restaurant- AOC

 2 kommentarer

I denne måned har vi valgt at dreje lyset hen mod en af Danmarks top restauranter, med en kompromisløs trup af virkeligt kompetente folk bag roret. Nemlig gourmet restauranten AOC.

Ejeren er Christian Aarø og som styrmænd i køkkenet står Ronny Emborg og Michael Munk.

Disse folk er en del af eliten i dansk gastronomi og på AOC får kreativiteten vinger, og vingesuset rammer alle sanserne med et kulinarisk brag.

Christian Aarø er restaurantens sommelier, og med i bagagen har han et hav af danske og udenlandske udmærkelser og præmier, bl.a flere gange Dansk mester, og semifinalist  ved det Europæiske mesterskab for sommelierer.

Køkkenchef Ronny Emborg og højre hånd Michael Munk kan kalde sig henholdsvis årets kok 2007, og årets vinder af Roussillon Dessert-trofæet 2008.

Det er ambitiøse professionelle som er i gang med at løfte dansk gastronomi til nye højder, en udvikling vi har kommenteret før her på bloggen, og som AOC bestemt er en del af.

Christian Aarø sagde til Skarp På Mad, at AOC er sansernes sted. Den sensoriske oplevelse, hvor lyd, lys og farver samt den gode behandling får kunderne til at vende tilbage til stedet med den personlige stil.

Maden, som nu engang skal være i centrum, bærer et nordisk præg, men dette skal ikke ses som om AOC begrænser sig til dette, tværtimod bryder de grænserne, og den Michelin stjerne restauranten fik i marts bevidner blot niveauet.

På menuen finder man bl.a ”den sensoriske aften” som byder på retter som okseslag med rødbede, persille samt flager af røget marv og en røget gnalling med stout sirup, hø, aske og pumpernikkel.

Her på bloggen håber vi at flere af jer læsere vælger at spare lidt på café burgeren (ikke at den er dårlig) og i stedet prøver en af menuerne på AOC med den perfekt sammensatte vin menu til, det er det værd.

Derfor er AOC denne måneds restaurant fra Skarp På Mad

Bliv medlem og få fordele og rabatter
Emner Seneste Flest læser