De små glæder i køkkenet
På bloggen prøver vi ihærdigt at dele ud af vores glæde ved mad og madlavning med alle jer læsere derude, og i dag er ingen undtagelse.
Vi elsker at lave mad, både de store middage med mange gæster og speciel indkøbt vin til, men også i det daglige hvor vi jo ”blot” kalder det aftensmad.
Man kan godt falde lidt hen i den daglige trummerum, også når det gælder madlavningen, men så er det man skal finde de små glæder det gør det hele værd. En fra teamet nyder altid, at slutte af med en lækker kop kaffe af friskmalede bønner. For en anden er det glæden ved den nyindkøbte pålægsmaskine som snart skal i brug igen, for anden gang, og for undertegnede er det ganske enkelt de redskaber som bliver brugt i det daglige.
Det kan måske lyde lidt mærkværdig at bruge dyrebar blog plads til noget så trivielt som de daglige køkkenredskaber, men der er mening med galskaben.
som vi har nævnt masser af gange, holder kvalitets redskaber bare længere, nogle endog meget længere. Af samme grund er det af og til svært, at lade være med at smile når man tænker på hvor længe man har haft sin paellapande (14 år) eller når man tænker over hvor mange strabadser ens tagine og kasserolle har været udsat for.
Småting i den dur, hvor kvaliteten har mange historier knyttet til sig. Ture til Italien, Marokko, Spanien, Frankrig og Danmark selvfølgelig, som vi har bragt med os hjem i form af redskaber i vores køkken, kan næsten kun vride ekstra smil af sig, når man står og laver bolognese, igen.


Frank
10.08.2010
Det kender jeg godt. En af mine støbejernspander er fra 1978. Købte den, da jeg flyttede hjemmefra. Mit strygestål er formentlig fra ca. 1960, et arvestykke fra min far.
Jeg har et piskeris, der må være tæt ved 20 år gammelt, min smørkrukke er fra engang i 1950′erne og har tilhørt min første svigermor – Smørkrukken er produceret på Lyngby Porcelæn(lukkede i 1969). Eller barnegaflen, der stadig ligger i skuffen, selvom ingen af børnene er små længere
Dertil mine fiskeskåle i rødler, hentet hjem fra Uganda, min frugtskål, der kommer fra Portugal, og paellapanden, der er købt på et italiensk marked for et par år siden – og steggryden, støbejern og tung som bare f….., der er fundet på et vestjysk loppemarked for et par årtider siden.
Det er en del af glæde ved at blive ældre, at man har sine (yndlings)ting, der er smækfyldt med historier, minder og dermed et godt stikord til en dejlig tur ned af Memory Lane.
www.bingo.com
21.08.2010
Sure, han har en forkærlighed for redskaber, fordi vi huske, at alle gode ting, vi har gjort på dem. Foto Paella er lækkert.
Skriv en kommentar: