lækker mad i en stegeso.
lækker mad i en stegeso.
 

Kategori: Køkkenudstyr

Emner: , , , , , ,

Glem stress og jag, brug din stegeso i dag

 2 kommentarer

Som titlen antyder handler det om den klassiske stegeso på bloggen i dag. Overskriften er måske en smule plat, men gemmer faktisk på et glimrende budskab. Det vender vi lige tilbage til.

Den findes i flere udgaver, men er oprindeligt, i al sin enkelthed, en lergryde med låg.  Det geniale ved lergryden er, at man kan tilføje ingredienserne med en smule væske, smide den i ovnen, og det var det. Maden passer sig selv, bliver ikke brændt eller tør og man kan pludseligt nå alt muligt andet samtidig. Som overskriften hentydede til.

De fleste af os synes godt om sund mad, rig på smag, vitaminer og næring, men uden tilsatte fedtstoffer, til dette, er en stegeso helt ideel.

Lad stegesoen stå i vand inden brug, så sikrer man at den  opsuger væske som gør at den bibeholder en ensartet fugtighed under tilberedning, uden brug af fedtstof undervejs. Låget sørger for det hele bliver inde i gryden,  uden man skal være nervøs for om maden nu brænder på. Det gør den nemlig ikke.

En stegeso er til langsom tilberedning af mad, især de mere ”robuste” stykker kød bliver dejligt møre og sammen med gode grøntsager har man en perfekt vinterret.  Ikke at det skal ses som en begrænsning. Tværtimod, igen har vi med et køkkenredskab at gøre, som har uendelige muligheder.  Bagning, stegning og kogning kan alt sammen klares i den fine lergryde.

Pas dog på med store temperaturskift, det kan en stegeso i ler ikke tåle og kan sprække. Det er en af de få ting man skal være opmærksom på. Ellers er det bare med at finde opskrifter og komme i gang. En omgang lam i mørkt øl og med grøntsager er altid en sikker vinder når det kommer til enkle retter i en stegeso.

Har i en stegeso derhjemme, så del evt nogle lækre opskrifter eller smarte måder at brude den på. Vi kan alle nyde godt af nye måder at lave mad på.

Bliv medlem og få fordele og rabatter
Emner Seneste Flest læser