Krystal klar sejr
Som det allerførste må vi lige lykønske Rasmus Kofoed endnu engang med guld-trofæet fra Bocuse D’or i Lyon i den forgangne uge. Danmark kan nu bryste sig af, at have både verdens bedste restaurant, Noma, og verdens bedste kok, Rasmus Kofoed fra Geranium. Hvis folk var i tvivl før, er de det i hvert fald ikke længere, Danmark er et super gastronomisk hot-spot med talenter ud over det sædvanlige. Det tiltrækker rigtig meget international opmærksomhed, opmærksomhed som trækker folk til det lille nordiske land. De danske kokketalenter tiltrækker ikke bare gastro-turister her og nu, men fungerer også som forbilleder for en ny generation af kokke, som igen kan gå ud og sætte den gastronomiske dagsorden i verdenen.
Vi har stadig ikke helt fået armene ned, og glæder os over den megen fokus der er på DK lige nu. Ikke helt dårligt, vel?
Nu til noget lidt andet, nemlig glas.
Vi bruger dem hver dag til at hælde alskens drikkevarer indenbords, og de fleste af os har også et sæt eller to til særlige lejligheder. Grunden til emnet helt stilfærdigt bliver drejet over på glas er, at man lige nu kan spare gode kroner og ører blot ved at gå ind hjemmesiden hos vores gode venner H.W.Larsen. De har købt et stort parti hjem (meget stort) af Weinland krystal glas og de sælges derfor til en god pris.
De er udformet af blyfri krystalglas der giver overlegen glans og brudstyrke, og er endda sikre at putte i opvaskemaskinen.
De er ikke kun holdbare, men ser også rigtigt lækre ud på bordet. Det viser bare at man godt kan få kvalitet til rimelige penge uden at gå på kompromis. Tag selv et kig, I vil blive glædeligt overrasket.
Det var alt for nu, men nedtællingen fortsætter til den store overraskelse vi meget snart afslører her på bloggen


