Den søde chokolade

 Ingen kommentarer

Her I weekenden var Mette Blomsterberg igen på spil på DR 2 med hendes dejlige desserter og kager. Det var vist nok en genudsendelse, men det betyder ikke så meget da en god opskrift ikke bliver for gammel.

Vi har nævnt det før på bloggen, Mette Blomsterberg har store evner indenfor de søde kreationer, men også evnen til at få selve dessertlavningen til at se legende let ud. Det er det nogle gange også, f.eks viste hun i  weekenden hvordan man laver en lækker hvid chokolade skum med lady fingers dyppet i kaffe. Det kræver sgu ikke en konditor med 20 års erfaring at klare den i køkkenet, men det er helt kanon at en som Mette Blomsterberg viser de her ting, for det betyder at flere nok får mod på at prøve de samme ting af, nu har man jo set hvordan man skal gøre. Derfor nævner vi af og til de forskellige mad programmer som, i vores øjne, bidrager til folkets bevidsthed og hjælper med at få den indre gastronomi créateur frem så flere kan finde glæden ved god madlavning og indse det vigtige ved gode råvarer. Af samme grund er vi super fans af Price brødrene (hvem er ikke det i dag? ) da de kan inspirere selv den tørreste kiks i køkkenet til at gøre lidt ekstra ud af madlavningen i kraft deres enorme madglæde.

Derfor, hatten er for Mette Blomsterberg, Brødrene Price, Camilla Plum, Nikolaj Kirk, Gordon Ramsay og alle de andre som viser god madlavning på TV til glæde for os alle sammen. Faktisk er der ikke mange mad relaterede programmer som vi ikke kan lide, men af en eller anden grund er Jamie Oliver bare lidt irriterende, en gang i mellem :)

Bliv medlem og få fordele og rabatter
Emner Seneste Flest læser