I bagerens tegn
December står lige for døren og tiden er inde til at sætte tænderne i det lækre julebag. Der er få ting som slår duften af nybagte vaniljekranse (undertegnede har en svaghed for alt bagværk indeholdende vanilje, så julen er en dejlig tid) og alt fra klejner til snegle og nøddekager bliver spist med stor omhu i den dejlige julemåned. Nu har vi ikke julehysteri på bloggen, på ingen måde, men vi synes at enhver lejlighed til at lave søde sager med god samvittighed bør udnyttes da det jo kun er jul én gang om året
Inspirationen til de lækre sager kan man hente mange steder fra og vi er bestemt ikke blege for at bruge gode råd om opskrifter fra fjernsynets verden. Mette Blomsterberg har flere gange stået som ophavskvinde for dagens dessert, da hendes kvaliteter som konditor og kagebager ikke er gået ubemærket hen.
Et par andre ”venner” af bloggen er de altid madglade brødre Adam og James Price som også kan give input til dagens retter eller desserter. Deres honning kage med appelsincreme, fra den nye sæson af Spise med Price, passer fremragende til juletiden, og smager heldigvis også godt.
Bag løs, det er snart jul og efter det er der kun halv- dårlig samvittighed og nytårsforsætter tilbage at gøre godt med så udnyt det mens tid er.
Når nu vi taler om søde sager og det at bage kager, kan vi som en lille teaser nævne, at der på torsdag vil komme en nyhed vedrørende alt det gode bagegrej som gør det hele lidt lettere. Nu er i ”advaret” så hold øje med Skarp På Mad på Facebook



