Jysk natur og Performance Cooking

 Ingen kommentarer

Denne måneds kok er ingen nybegynder når det gælder teknisk snilde eller evnerne til at kreere en sensorisk menu som spiller på alle tangenterne når retterne går op i en højere enhed.

Thorsten Schmidt har været en af frontløberne når det gælder indtoget af nordisk gastronomi på verdenskortet. Han åbnede i 2005 Malling & Schmidt, med sin kone Rikke Malling, og har stort set siden åbningen høstet store roser fra både gæster og anmeldere.  Placeringen af restauranten, den ligger i Århus, er højst sandsynligt det eneste som står i mellem Malling & Schmidt og den eftertragtede stjerne i Michelin Guiden, da de franske anmeldere ikke bevæger sig ud fra Københavns-området, endnu!

Født i 1976 i Tyskland, udlært på den 1. Stjernede bistro Grasshof i Bremen, med på kokke landsholdet og nu en del af eliten indenfor nordisk gastronomi, og samtidig tour-kok for Bjarne Riis & co. I Frankrig denne sommer.

Performance Cooking er navnet, hvor maden er tilpasset atleternes behov for næringsrig og veltilberedt mad, selvfølgelig i samarbejde med kostvejleder Anne Dorthe Tanderup. De lækre retter blev fremstillet i en speciel indrettet bus med lækkert Invita køkken og alt hvad man ellers skal bruge for at lave lækker mad på farten, bogstaveligt talt.

Tilbage til gourmet maden, Thorsten Schmidt har høstet anderkendelse i nord og syd og hele vejen rundt. Ikke mindst blev der væltet internationale kegler med præsentationen af hans signatur ret ”Egetræ” som cremet is med spåner.

Naturen er vigtig hos Thorsten Schmidt, og med sin egen økologiske have og sin konstante udforskning af danske råvarer, giver retterne hos Malling & Schmidt  idylliske associationer om at leve i pagt med den jyske natur, og det er ganske fantastisk.

Afslappet stemning, iver efter at udvikle nordisk (eller måske mere jysk) gastronomi, og en evne til at sætte sanserne i gang hos gæsterne, giver Thorsten Schmidt Skarp På Mad’s hæder som Månedens kok.