Forkæl dem I holder af

 Ingen kommentarer

Jule maden gør december til en dejlig tid. Ingen tvivl om det.  En ting som gør julemåneden ekstra god  er, at forkæle sig selv en smule. Her er det jo åbenlyst at gå på opdagelse i nogle af de mange julemenuer som spisestederne tilbyder. I vores øjne er der næsten ingen undskyldning for at lade være, da man i dag kan finde kvalitet i stort set alle prisklasser.  Ofte er det bare et spørgsmål om at søge lidt efter mulighederne inden man sætter sig til bords det forkerte sted. Heldigvis findes der steder på nettet hvor man kan søge efter lækre spisesteder uden at skulle hutle sig igennem side efter side med reklamer bare for at finde nummeret til restauranten. Det er selvfølgelig Skarp På Mad’s Restaurantguide der menes :)

Vi kan kun anbefale at slippe for stressen en enkelt dag, måske endda to, og spise ude.

Opdag nye variationer af jeres gamle favoritter. Det fantastiske ved mad er de uendelige måder at fortolke den på. Gastronomien er konstant foranderlig, det elementære bliver kompliceret med hjælp fra visionære kokke over hele verden, det vi troede var umuligt bliver gjort muligt i hjemmekøkkenet, men det som aldrig kan ændres, er glæden ved at spise et måltid lavet af gode råvarer :)

Lad os høre om jeres bedste jule-spise-ude oplevelse, del det med os på bloggen.

Giv os i dag vort daglige brød

 Ingen kommentarer

Vi er ikke blevet religiøse her på bloggen men vi synes brød er en vigtig del af vores kultur og kan smage forbandet godt hvis det er lavet ordentligt.  Desværre er der mange som lader sig nøjes med det industribagte brød-replika. Måske lidt hårde vendinger, men det var ment som en  påmindelse om, vi alt for ofte tager smutvejen og dermed omgår kvaliteten og i stedet vænner os til det ”falske” brød.

Man kan sagtens finde lækkert brød uden at skulle stå med hænderne i bolledejen selv, men det giver bare lidt mere selvrespekt at hive et lækkert groft brød ud af ovnen og vide at der ingen E-numre er i det, og at ingredienserne er i orden. For hvis vi skal være helt ærlige er der nogensinde nogen er jer derude der har lavet boller derhjemme som smagte af supermarkedets krydderboller? Nej, vel?

Godt, og for at bruge fitness fanatikeren Chris McDonald’s ord ”Krydderboller er tabermorgenmad” og det er de fordi de er lavet af luft, emulgator og melbehandlingsmiddel,  og udover det, absolut ingen næring eller kvalitet tilføjer til din dagligdag.

Når nu vores misfornøjelse for dårligt bagværk er ude af verdenen kan vi koncentrere os om det gode brød.

Der er så meget fokus for tiden på det gode brød. Og glæden ved selv at bage det. Det er for det første meget billigere, for det andet har du selv kontrol over hvad der kommer i dejen og for det tredje er det super fedt at eksperimentere og prøve forskellige opskrifter og bagemåder.

Ifølge virksomheden Finax, med Lasse Spang Olsen som trækplaster, bager rigtige mænd. Ingen nyhed for os på bloggen, måske er folkene fra Finax bare ikke så hurtige til at opfange når folk går efter kvalitet. VI bager, vores omgangskreds bager og vi har alle gjort det længe. Det sagt, skal vi selvfølgelig nævne, at hvis flere mandfolk går i køkkenet og bager løs pga stuntmanden Lasse Spang Olsen, er det helt ok med os. Jo flere jo bedre.

En fra teamet kom for nyligt med en opskrift som åbenbart har været hele jorden rundt og er ved at blive en slags brødåbenbaring for mange.  Det synes vi er super fedt! Enhver begivenhed som åbner folks øjne for kvalitet, får to tommelfingre opad fra Skarp På Mad Teamet. Det fornævnte brød kan kan laves af alle, kræver ingen æltning, ligner en million og smager af samme.  Opskriften og den medfølgende artikel kan læses her

Her på falderebet vil vi lige give et par hurtige råd til bagningen.

Er du i tvivl om dejen er æltet godt nok? Så lav en hurtig gluten test ( Hr kvalitet i hverdagen, Claus Meyer, har lavet denne fine tekst med billeder som fint viser hvordan man tester)

Er du i tvivl om hvordan du bager generelt? Spørg din mor eller bedstemor og start derfra :)   Lidt en joke, men kan ofte godt betale sig. Der er selvfølgelig også de ubegrænsede ressourcer om emnet i bogform, netfora, apps til smartphones etc.

HADER du at stå med hænderne smurt ind i klæbrig dej?
2 løsninger her: du kan enten lade være med at bage, eller invester i en lækker mixer som kan klare æltningen for dig :)

Det var alt for denne gang,  men husk nu, del for guds skyld endelig opskrifter, gode råd til bagningen eller andre fif og tricks med os her på bloggen.

Film for maven

 1 kommentar

CPH:DOX er slut, og dermed også (indtil videre) muligheden for at se dokumentarfilmen om verden bedste kok, nemlig Verdens Bedste Kok om Rasmus Kofoed. Instruktøren Rasmus Dinesen fulgte Rasmus Kofoed i månederne op til Bocuse D’or og filmen giver et super billede af den spektakulære disciplin der kræves for at deltage i en konkurrence på højeste niveau. CPH:DOX kalder filmen en medrivende tur ind under huden på Rasmus Kofoed samt intet mindre end Danmarkshistoriens mest appetitvækkende film. Super beskrivelse :) og et must for alle os gastronomi interesserede. Det er en oplevelse at følge en maestro finpudse sit mesterværk og et sjældent indblik i de mange processer som kræves før de endelige retter bliver præsenteret på dagen. Hvis I ikke fik set filmen på CPH:DOX, så er I desværre ikke de eneste. Undertegnede var ikke i Danmark under dokumentarfilm-festivalen, men andre fra Skarp På Mad Teamet gav en glimrende gengivelse af detaljerne. Frygt dog ej, for der er ingen tvivl om en vigtig film af denne type vil blive vist på den store skærm igen. Filmen Food Inc. Som blev vist for 2 år siden på CPH:DOX var så stor en succes, den endte med at blive vist i intet mindre en 40 biografer landet over efterfølgende. Lyder ikke af meget, men for en niche film om mad, var det en kæmpe sejr. Med det i tankerne, ser vi frem til mange flere fremvisninger om en af Danmarks stjerne kokke.

Og til alle jer der endnu ikke har set filmen om Ferran Adrià og El Bulli,  gælder det om at finde sig til rette i mørket, hvad enten det er i biografen eller derhjemme, når den kommer på dvd. Det vanvittige madlaboratorium, som El Bulli var, er på sin vis fascinerende og på samme tid skræmmende da de komplekse madsammensætninger og fremstillingsmetoder på ingen måde kan gengives af os dødelige. Det er derfor El Bulli var så spændende som koncept, og også derfor det er en utrolig film som bør ses af alle med en lille gastronom gemt i maven.

Tips og tricks på en tirsdag

 Ingen kommentarer

Kunsten at dekorere mad kan ”nemt” læres. Det er svært at mestre, men med et par enkle redskaber kommer man meget langt. Det er masser af folk ude i køkkenerne som kan anrette de flotteste grøntsags-roser, spiraller af rodfrugter og meget andet, med en lille kniv som eneste hjælpemiddel. Til alle os andre findes der et stort udvalg af dekorations jern til formålet, heldigvis.

Hvilken type,  og hvor mange kommer, selvfølgelig an på hvor seriøs man er. Er det blot til et par lækre detaljer, kan man komme langt med et simpel parisiennejern som kan lave små kugler af f.eks melon til desserten. Et alternativ som også er super enkel at bruge er en spiral. Med sådan en i hånden kan man lynhurtigt lave en spiral af kartofler eller grøntsager, nemt og ser godt ud ( så længe man ikke overdriver og laver hele måltidet spiralformet)

En lille detalje ved måltidet, som altid giver smil fra gæsterne, er at dekorere smørret en smule. Hvis man nu engang har besværet sig og bagt et hjemmelavet brød, er det god stil at stille en lille skål med smør ved bordet. Smørret ser selvfølgelig endnu mere indbydende ud da det lige har fået en omgang med en smørruller og giver dermed en slags kvalitets følelse, som når man er på restaurant :)

Dette var lige et par hurtige tricks til at dekorere sin mad uden alt for meget besvær. Der kommer flere gode råd om dekorationsmulighederne en af de kommende uger. Inden længe kan det være vi i fællesskab bliver i stand til at lave de store tryllerier når det gælder kunsten at dekorere maden :)

Indtil da ønskes I alle en dejlig tirsdag, også selvom den kan være grå.

En lille hyldest til en gastronomisk drivkraft

 3 kommentarer

En hyldest til en af dansk gastronomis drivkræfter.

Vi kender alle Claus Meyer, den flittige entreprenør, tv-kok, forfatter, gastronomi-debattør, foredragsholder og hvad man ellers kan kalde ham. Hans iver efter at højne kvaliteten i de danske køkkener kan ikke betvivles, ja, man kan da nærmest ikke nævne dansk madlavning uden i samme åndedræt at nævne Claus Meyer. Han er, og har meget længe været, en af de drivende kræfter i den danske mad-verden. Et kig på hans mange virksomheder viser da også den førnævnte entusiasme (Claus Meyer står som ejer/medejer af bl.a. NOMA, Meyers Deli, Meyers Madhus, Hotel Saxkøbing og Chokolade Compagniet for bare at nævne et par stykker)

Vi mener det er helt på sin plads at bruge et par linier på at hylde en person som i den grad har bidraget ihærdigt til at åbne det danske folks øjne for kvalitet i hverdagen når det gælder madlavning. Han har flere gange tordnet frem på TV med netop dette formål. Et andet eksempel er MAD Foodcamp, som Claus Meyer startede sammen med René Redzepi. Eventen trak internationale kokke, journalister og gæster til Danmark og grundtanken var at udforske maden og madlavningen, samtidig med at sætte fokus på bæredygtighed og bedre råvarer. Som Claus Meyer selv nævner ” Jeg håber MAD Foodcamp en dag bliver for maden hvad Roskilde Festival er for musikken”

Udover at være involveret i events, TV, restauranter og andre spisesteder har Claus Meyer også for nyligt lanceret sin nye kogebog af navnet Almanak. Kogebogen er efter vores vurdering et utroligt godt værktøj til at få inspiration til sin madlavning. Er man bare lidt glad for mad har man sikkert allerede skabet fuld af inspiration, men hvor starter man? Dette har Meyer fundet en god løsning på ved at opdele de over 1000 opskrifter efter uger og dage, på denne måde kan man blot slå op på ugen man er i og så ved man at retterne stemmer over ens med de friske råvare og sæssonens specialiteter. Et rigtig godt værktøj til at inspirere hjemmekokken, dertil skal det også siges at den er utrolig flot sat op og med rigtig mange lækre billeder.

Den gastronomiske iværksætter skal nok komme med mange flere initiativer indenfor madens verden og vi glæder os altid til næste skridt på Claus Meyer ”stigen”.  Hans bidrag bliver i denne omgang belønnet med en, fra vores side, ydmyg hyldest. Tak til Claus Meyer, fortsæt det gode arbejde.