Din online guide til gourmetoplevelser

 Ingen kommentarer

Skarp På Mad er blevet meget mere end stedet hvor vi kun skriver om det lækre udstyr og gode restauranter.

Vores madunivers udvider med en lækker restaurantguide så du nu nemt og enkelt kan finde vej til nye madoplevelser.

Du kan finde restauranterne ud fra søgekriterier som køkkentype, specialiteter og ikke mindst beliggenhed, så du finder de restauranter som er relevante for lige netop dig. Du er som bruger også med til at bestemme hvilke restauranter skal ligge i toppen, det gør du ved at give restauranterne kokkehuer, så er du med til andre også får glæde af de gode spisesteder.

Vi har  sørget for at gøre det overskueligt og fri for reklamer så du kun får de informationer du rent faktisk søger. Et klik er alt hvad der kræves, så har du navn, nummer, adresse og hjemmeside til rådighed, og kan bestille bord eller lige tjekke menuen ud. Det er fuldstændigt gratis, for både brugere af siden, men også for restauranterne, et alternativ til de eksisterende online guider.

Vi vil være jeres foretrukne sted for alt der har med gode spiseoplevelser at gøre, hjemme som ude, og holde jer opdaterede med særlige mad-relaterede arrangementer.

Skarp På Mad er til for vores brugere og vores fornemmeste opgave er at bidrage med inspiration, guides og gode råd.

Derfor fortsætter vi selvfølgelig med at skrive om nye interessante kokke, gode restauranter, det fedeste udstyr til bedre madlavning og alt hvad der ellers rør sig indenfor gastronomiens verden.

Det hele samlet ét sted!

Kig ind, og find vej til nye spændende mad oplevelser.

Tommy Friis anretter // photo by gastro.dk
Tommy Friis anretter // photo by gastro.dk
 

Kategori: Månedens kok

Emner: , , , , , , , ,

Månedens Kok- Tommy Friis

 Ingen kommentarer

Vi stiller endnu engang lidt skarpt på en kok som vi mener gør det ekstra godt og dermed fortjener lidt ekstra hyldest fra Skarp På Mad teamet.

Denne måneds kok er Tommy Friis, køkkenchefen på det hæderkronede og idylliske Molskroen.

Tommy Friis startede 2010 ud med at blive Årets Kok, en titel han har jagtet fem gange, senest i 2009 hvor han fik sølvmedaljen med sig hjem.

Han er ikke fremmed når det gælder udmærkelser. 2010 er nemlig også året hvor Tommy Friis modtog Cordon Bleu du Saint Esprit’s ”Initiativpris”. Denne pris gives til ”en person for fremragende præstationer, både som fagperson og som menneske inden for kunst, gastronomi, videnskab, læring og innovation”.

At disse udmærkelser ikke gives til enhver bør være helt klart. Man er nødt til at vise store kompetencer i gastronomiens verden og både have teknik og talent, for at skille sig ud.

I vores øjne skal en super kok kunne inspirere, være kreativ, have lederegenskaberne i orden og hele tiden vise en vilje til forbedring. Disse egenskaber besider 31 årige Tommy Friis bestemt, og vi er tydeligvis ikke de eneste som har den holdning.

De,  som endnu ikke har smagt Tommy Friis’ velsmagende og meget flotte anretninger på Molskroen, bør forkæle sig selv en smule og tage en overnatning eller to på Molskroen med dertilhørende gourmet-middag.  Det er ganske vist ikke helt billigt, men det er heller ikke uopnåeligt for de fleste, og kan klart anbefales som en afslapnings weekend uden stress, arbejde og snerydning på tapetet.

Tommy Friis er Månedens Kok. Hans arbejde, engagement og talent beviser hvorfor, og vi glæder os meget til at se præcist hvor langt han kan nå på kokke-stjernehimlen for der er ingen tvivl om vi ikke har set det sidste til den unge køkkenchef. Et stort tillykke fra Skarp På Mad teamet.

 Kim Rossen og Christian F. Puglisi // photo: P-A Jörgensen
Kim Rossen og Christian F. Puglisi // photo: P-A Jörgensen
 

Kategori: Månedens Restaurant

Emner: , , , , , , , ,

Månedens Restaurant- Relæ

 2 kommentarer

Denne måneds restaurant på bloggen er Restaurant Relæ, en perle midt på Nørrebro.

De fleste som følger en smule med i gastronomiens verden har glædet sig til åbningen af Restaurant Relæ og  ejerne  med en fortid på Noma, Christian F. Puglisi og Kim Rossen, henholdsvis kok og restaurantchef, skuffer på ingen måde.

Relæ ligger på Jægersborggade på Nørrebro I København, til dem som ikke lige er klar over det, er Jægersborggade et yndet mål for folk med hang til lidt røg, men er meget mere end det. Gaden er fuld af liv med dertil hørende cafeer, barer og små niche butikker. Et fantastisk sted, og et glimrende valg til placering af en gourmet restaurant.

Relæ benytter sig af to menuer, en vegetarisk og en med kød. Prisen for fire retter er bare 325kr og det samme for vinmenuen. Netop prisen er en af grundende til Skarp På Mad vælger at hædre Relæ allerede nu. Vi mener, at når folk har mulighed for at udvide deres gastronomiske repertoire uden at skulle spare sammen i en menneskealder ( ja, det er jo ikke alle som lige kan lægge 2000-3000kr for en aften ude) Er det med til løfte bevidstheden omkring god mad, på tværs af økonomiske skel. At kunne nyde en aften med gourmet mad og god vin og lægge hvad der svarer til et par sko eller en tur i byen, er helt eminent! Den ros skal de dygtige restauratører have og vi tager hatten af for ideen med gourmet til folket.

Nå, maden er hvad det i sidste ende drejer sig om da det kan være nok så billigt, men hvis kvaliteten svarer til niveauet på kinagrillen er der jo ikke meget at komme efter. Her skuffer Relæ naturligvis ikke.

Det er tydeligt at det er top kompetente folk som står bag gryderne, med en holdning til kvalitet, og en forståelse for det visuelle udtryk. Når maden så samtidig er perfekt tilberedt og tager ens smagsløg på en rundrejse i en  verden hvor alle smagsindtryk passer sammen, bliver oplevelsen total. Det beskrives bedst med Restaurant Relæ’s egne ord- ”I mundfulden findes den sublime oplevelse”

Med det slutter vi her, og siger tak til Restaurant Relæ for en grundtanke vi til fulde bakker op omkring, og kvitterer med tilten Månedens Restaurant.

Den karismatiske englænder / photo: Paul Cunningham
Den karismatiske englænder / photo: Paul Cunningham
 

Kategori: Månedens kok

Emner: , , , , , , , , , ,

Månedens kok – Paul Cunningham

 Ingen kommentarer

Engelske Paul Cunningham er en mester med et CV som taler for sig selv. Manden bag The Paul i Tivolis Glassal har cementeret sin status som en af tidens bedste kokke, og høster konstant ros for sin inspirerende madlavning som hele tiden udvikles.

The Paul åbnede i april 2003, og har siden 2004 haft en stjerne i Michelin Guiden. Inden den karismatiske englænder åbnede The Paul, var han i Danmark en tur forbi både Søllerød Kro og Formel B og viste sin kunnen på Coquus, omend den oplevelse var kort.

The Paul byder på fransk inspireret international cuisine med Paul Cunninghams personlige præg over alt og som en af de første, hvis ikke den første, byder The Paul på et Chefs Table hvor gæster har mulighed for at sidde foran køkkenet og nyde en speciellavet menu. Man skal dog have den store tegnebog frem, da Chef Table på The Paul koster 25.000kr. Så bliver man til gengæld også forkælet til den store guldmedalje.

Generelt er en af forcerne på The Paul betjeningen. På restauranter med et format som The Paul, kan en uvidende eller uinteresseret tjener være med til at trække oplevelsen gevaldigt ned og gøre besøg nummer 2 mindre sandsynligt. Dette er ikke tilfældet på The Paul. Høflig, vidende og klar er nok de ord som bedst beskriver de utroligt søde tjenere på spisestedet, og hatten af for de. De er med til at gøre en god oplevelse bedre.

Eneste minus er, at The Paul følger Tivolis åbningstider og dermed er lukket dele af året,  det gælder derfor om at udnytte mulighederne for en kulinarisk oplevelse af de helt store når der bliver budt indenfor i den gamle have.

Paul Cunningham er denne måneds kok af flere grunde. For det første formår han at holde det ekstremt høje niveau som kræves for at drive en stjerne belønnet gourmet restaurant. For det andet er han med sine kogebøger med til at sprede budskabet at friske gode råvarer er vejen frem, noget vi helt sikkert kan lide her på bloggen. For det tredje formår han som ingen anden at give sine gæster en personlig oplevelse. Som om han tilbereder sine kreative retter til lige netop dig. Når han med sit store smil glider mellem bordene og hilser elskværdigt på alle, sætter det det personlige præg som er med til at give gæsterne en følelse af virkeligt at være velkomne. Det sætter de fleste pris på og glemmer sjældent. Vi gør i hvert fald ikke, og belønner Paul Cunningham på den bedste måde vi kender, med titlen som denne måneds kok.

Lækkert lam, perfekt til kolde aftener.
Lækkert lam, perfekt til kolde aftener.
 

Kategori: Restauranter

Emner: , , , , , , ,

Mørket er over os!

 Ingen kommentarer

Mørket er over os. Sådan en kommentar giver vist et par semi-depri associationer, men det er nu lang fra hvad der menes her. Ja, den er god nok, mørket kommer tidligere og tidligere nu, men som nævnt før, sådan er det bare i Danmark.  Se det i stedet som en mulighed for at udforske madens verden lidt. Vi kan alle glæde os over at udvalget og standarden konstant bliver bedre og bedre når det gælder danske spisesteder. På en trist, kold og regnfuld dag kan man altid blive muntret lidt op af et godt måltid. Bliver man hjemme, kan man finde inspiration i årstiden og gå i krig med sæsonens råvarer. Finder man motivationen til at forlade hjemmets varme og begive sig ud i byen er der heldigvis masser af muligheder. Om man er til lækker Michelin, afslappet bistro-hygge eller trendy asiatisk fusion,  er muligheden der som regel, både i øst, vest og midt i mellem.

Der er masser af undskyldninger, men på disse triste og kolde dage kan et bord og et lækert glas vin på et uopdaget spisted gøre under for humøret , så det er bare med at komme afsted og få lidt mad-solskin på bordet.

Os fra bloggen fik sidst lidt hverdags mad-solskin på en trist onsdag. Med super bøffer og en smule rødvin til på MASH, var det hele lidt mindre trist. Det kan anbefales!

Bliv medlem og få fordele og rabatter
Emner Seneste Flest læser