Film for maven
CPH:DOX er slut, og dermed også (indtil videre) muligheden for at se dokumentarfilmen om verden bedste kok, nemlig Verdens Bedste Kok om Rasmus Kofoed. Instruktøren Rasmus Dinesen fulgte Rasmus Kofoed i månederne op til Bocuse D’or og filmen giver et super billede af den spektakulære disciplin der kræves for at deltage i en konkurrence på højeste niveau. CPH:DOX kalder filmen en medrivende tur ind under huden på Rasmus Kofoed samt intet mindre end Danmarkshistoriens mest appetitvækkende film. Super beskrivelse
og et must for alle os gastronomi interesserede. Det er en oplevelse at følge en maestro finpudse sit mesterværk og et sjældent indblik i de mange processer som kræves før de endelige retter bliver præsenteret på dagen. Hvis I ikke fik set filmen på CPH:DOX, så er I desværre ikke de eneste. Undertegnede var ikke i Danmark under dokumentarfilm-festivalen, men andre fra Skarp På Mad Teamet gav en glimrende gengivelse af detaljerne. Frygt dog ej, for der er ingen tvivl om en vigtig film af denne type vil blive vist på den store skærm igen. Filmen Food Inc. Som blev vist for 2 år siden på CPH:DOX var så stor en succes, den endte med at blive vist i intet mindre en 40 biografer landet over efterfølgende. Lyder ikke af meget, men for en niche film om mad, var det en kæmpe sejr. Med det i tankerne, ser vi frem til mange flere fremvisninger om en af Danmarks stjerne kokke.
Og til alle jer der endnu ikke har set filmen om Ferran Adrià og El Bulli, gælder det om at finde sig til rette i mørket, hvad enten det er i biografen eller derhjemme, når den kommer på dvd. Det vanvittige madlaboratorium, som El Bulli var, er på sin vis fascinerende og på samme tid skræmmende da de komplekse madsammensætninger og fremstillingsmetoder på ingen måde kan gengives af os dødelige. Det er derfor El Bulli var så spændende som koncept, og også derfor det er en utrolig film som bør ses af alle med en lille gastronom gemt i maven.





