Skaldyr på Carlsberg, ikke dårligt / photo: Copenhagen Cooking
Skaldyr på Carlsberg, ikke dårligt / photo: Copenhagen Cooking
 

Kategori: Restauranter

Emner: , , , , , , , , ,

Mad i centrum- det kan vi lide

 Ingen kommentarer

Den netop overståede Copenhagen Cooking festival har været en kæmpe succes med stor opbakning, og det er noget vi kan lide her på bloggen.

Hver gang maden er i centrum, og får flere folk til at smage på madlavning af en kvalitetsmæssig kaliber man normalt ikke får, klapper vi hænderne.

En mad-festival som Copenhagen Cooking er med til at vise folk fra nær og fjern, at København er en by med masser af diversitet på det kulinariske område, noget som forventes af enhver storby, men måske især København med tanke på det store fokus som har ramt hovedstaden de senere år…

Festivalen viser dog også at det ikke behøver foregå med dresscode på Michelin restaurant, men  også i by-rummet hvor folk hygger, omgås, og afslappet bevæger sig omkring for at smage på sagerne.

Hotdog mesterskaberne er et godt eksempel på kombinationen af top gastronomi blandet med folkelig hygge, hvor man i silende regn kunne smage på flere mester kokkes bud på en vinder hotdog.

Ikke at det hele foregik i så afslappede omgivelser,  man kunne jo være taget til Carlsberg og fået serveret skaldyr tilberedt af Mads Refslund, akkompagneret af en øl-menu sammensat af Jacobsen  brygmester Morten Ibsen, omringet af skulpturer og kunst. Temaet for aftenenen var Kongemad, kvalitetsøl og kunst. Det er gourmet når det er bedst og et arrangement vi fortryder vi ikke deltog i.

Copenhagen Cooking skaber opmærksomhed omkring god mad, og forener det gastronomiske med det folkelige på en prisbillig måde hvor alle kan være med. Det må enhver da mene er en genial ide.

Vi nød det i hvert fald fulde drag, og skal helt sikkert med igen. Nu er forventningerne jo også endnu højere til næste års Copenhagen Cooking, og med næsten 100 arrangementer, 40.000 gæster over 10 dage  i år, kan vi kun vente og håbe, at  successen fortsætter med endnu flere arrangementer, kokke, muligheder og  deltagere om et lille år.

Stjerner fra Michelin

 2 kommentarer

I tirsdags udkom Michelin Guiden med ”Main Cities of Europe” og stjerner til de bedste Europæiske restauranter, og den bød ikke på store overraskelser. En smule skuffende var dog at Noma, med Rene Redzepi bag roret, ”kun” beholdt sine to stjerner og ikke fik anerkendelsen af den første danske restaurant med 3 stjerner. Det var ellers rygtet at de hemmelige anmeldere havde belønnet det københavnske spisested med en tredie.

Som med Noma, beholdt de andre københavnske restauranter deres Michelin-stjerner, og der var ingen Rising Stars i år. Fiskebaren fik dog en plads på Bib Goumand listen, en liste der indikerer rigtig god mad til rimelige priser.

Eneste nye i den kendte guide er AOC med det nordisk-fransk inspirerede køkken. Det var spået at restauranten ville få sin første Michelin stjerne, så der var stort presseopbud på plads da nyheden kom. Det blev selvfølgelig fejret med champagne og kram, men heller ikke meget mere. Der skulle gøres klar til aftenens servering… : )

Vi kan kun anbefale at forkæle sig selv engang i mellem og prøve et besøg på en af de nedenstående top restauranter med en stjerne i den berømte Michelin Guide

Kong Hans Kælder Formel B Paustian
Søllerød Kro The Paul Kiin Kiin
Era Ora MR Herman i Nimb
Kokkeriet

Læs mere om Michelin Guiden hos andre medier:

politiken.dk Information.dk epn.dk ibyen.dk eb.dk